Tidligere versioner af vores juridiske dokumenter
Her kan I se, hvilken version af abonnementsvilkårene, databehandleraftalen, tillægget om billetsalg og privatlivspolitikken der gjaldt hvornår, og hvad der blev ændret. Ændringer varsles pr. e-mail med mindst 30 dage (abonnementsvilkårene pkt. 19). Ved oprettelsen registrerer vi, hvilken version foreningen accepterede.
Abonnementsvilkår
Version 2026-10-21 (gældende)
Gælder fra 15. december 2026 for foreninger oprettet før da, og fra oprettelsen for nye. Ændringer:
- Accepten sker aktivt ved oprettelsen med bekræftelse af bemyndigelse; tidspunkt og version registreres (pkt. 1).
- Regnskabsmodulet: forbehold om, at modulet ikke er registreret som digitalt bogføringssystem (pkt. 3.6).
- Lokalebooking som selvstændigt produkt er omfattet (pkt. 3.7).
- Alle priser står ét sted: MitID-tilkøb, lagerplads og billetgebyr er tilføjet (pkt. 4.1); timepris for support oplyses og accepteres, før arbejdet påbegyndes (pkt. 10.3).
- Fortrydelsesret på 14 dage fra første betaling, hvis foreningen er forbruger (pkt. 4.6).
- Ansvar: tab af data er kun undtaget, hvis data kunne være genskabt fra backup eller egen eksport; tredjepartskrav kun når de udspringer af foreningens egne forhold (pkt. 13.1).
- Skabeloner, hjælpetekster og AI-assistentens svar er vejledning, ikke rådgivning (pkt. 13.3).
- Manglende betaling og sletning beskrevet som det faktisk foregår: påmindelser, ophør, 30 dages eksportvindue med advarsel 7 dage før sletning (pkt. 4.3 og 9.3).
- Fortrydelsesretten præciseret: 14 dage fra aftalens indgåelse, knap under Abonnement, standardformular, udtrykkelig anmodning om start ved tegningen (pkt. 4.6).
- Moderation med skriftlig begrundelse og svarmulighed (DSA art. 17) (pkt. 8); opsigelsesret ved overdragelse (pkt. 11).
- Værneting: Nahbo ApS' hjemting, med forbehold for forbrugerregler og klageadgang via forbrug.dk (pkt. 21).
- Til foreningens fordel: kredit ved oppetid under 99,5 % og ophævelsesret ved mere end 5 hverdages nedetid (pkt. 10.1); 90 dages varsel, når vi opsiger (pkt. 9.2); ophævelsesret og refusion ved mere end 14 dages utilgængelighed uanset årsag, og sygdom hos os fritager højst i 14 dage (pkt. 14).
- SMS-beskeder er udgået af prislisten (funktionen tilbydes ikke); MitID-tilkøbet tilbydes, når funktionen åbnes (pkt. 3.3 og 4.1).
- Nahbo ApS' adresse er tilføjet (pkt. 22).
Version oktober 2026
Udsendt 17. oktober 2026 til foreninger med billetsalg med virkning fra 16. november 2026. Afløses af versionen ovenfor den 15. december 2026. Ændringer i forhold til maj 2026:
- Tillæg om billetsalg (pkt. 5.4) og ansvarsfordeling over for alle købere, ikke kun medlemmer (pkt. 5.2).
- Priser angivet inkl. moms; betaling med MobilePay og betalingskort (Stripe) (pkt. 4).
- Ansvarsloft: det betalte de seneste 12 måneder, dog mindst 10.000 kr; gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed (pkt. 13.1).
- Indberetning af ulovligt indhold (DSA) og moderation (pkt. 8).
Version maj 2026
Gjaldt for alle foreninger indtil 15. december 2026 (for foreninger med billetsalg indtil 16. november 2026). Kopi udleveres på forespørgsel.
Databehandleraftale
Version 2026-10-21 (gældende)
Gælder fra 15. december 2026 for foreninger oprettet før da, og fra oprettelsen for nye. Ændringer:
- Vi underretter foreningen, hvis en instruks efter vores opfattelse strider mod GDPR, og pålægger underdatabehandlere de samme forpligtelser (afsnit 3).
- Nye underdatabehandlere varsles med 30 dage, og foreningen kan opsige ved indsigelse (afsnit 5).
- Underdatabehandlere tilføjet: Anthropic (AI-assistenten, kun ved brug), Idura (MitID, kun ved tilkøb) og push-tjenester; Hetzners og Cloudflares formål præciseret (afsnit 5).
- Backup: slettede data kan findes i backup i op til 30 dage (afsnit 4); følsomme oplysninger, CPR-numre og børneattester (afsnit 2).
- Vipps MobilePay og Stripe er flyttet fra underdatabehandlere til selvstændigt dataansvarlige; Scaleway er udgået (bruges ikke); datacentre i Tyskland og Finland (afsnit 4-6).
- Nahbo ApS' adresse er tilføjet (afsnit 10).
Version oktober 2026
Udsendt 17. oktober 2026 til foreninger med billetsalg med virkning fra 16. november 2026. Tilføjede billetkøbere, venteliste, donorer og sponsorkontakter som registrerede, Stripe, Cloudflare og Resend som underdatabehandlere, og regler for sletning af billetdata (afsnit 6).
Version maj 2026
Gjaldt indtil 15. december 2026. Kopi udleveres på forespørgsel.
Tillæg om billetsalg
Version 2026-10-17 (gældende)
Første version. Accepteres i systemet, før billetsalg slås til, og igen ved væsentlige ændringer. Se tillægget.
Privatlivspolitik
Version 2026-10-21 (gældende)
Opdateret 21. oktober 2026: betaling med Stripe, AI-assistenten (samtaler slettes efter 30 dage), fuld liste over underleverandører (herunder dem i USA), opbevaring af audit log og accept af vilkår, og Nahbo ApS' adresse. Den tidligere version fra maj 2026 udleveres på forespørgsel.
Sådan får I en tidligere version
Skriv til [email protected] med foreningens navn og den dato, I vil se vilkårene for. Så sender vi den version, der gjaldt på det tidspunkt.